En måske lidt provokerende påstand, og det er kun godt at blive prikket lidt til i ny og næ, føle sig udfordret i sine overbevisninger og komme lidt udenfor sin komfortzone. For hvem ved, om vi selv ejer den rigtige sandhed? Er det den eneste sandhed? Har andre den samme sandhed? Hvordan kan man få en god barndom, når den ligger måske årtier bagude?!
Der er uomtvisteligt, at vi alle har forældre, bedsteforældre osv. Nogle kender alle sine familiemedlemmer, nogle kender ikke en eneste, og så er der alle andre, som kender en større eller mindre del af sin familie. Men vi er alle en del af en familie – kendt/ukendt, stor/lille eller tæt forbundne/mere distanceret.
Vi har alle haft en barndom – nogle kan huske alt i detaljer, andre kan stort set intet huske, og sådan er det forskelligt, uden der absolut ligger noget sygeligt i hverken det ene alle andet. Uanset om vi kan huske konkrete episoder, oplevelser og begivenheder eller ej så i spiller de en rolle i resten af vores liv i hhv. vores bevidste eller ubevidste sind. Vores ubevidste sind er på størrelse med de 9/10 af et isbjerg, der “gemmer” under vandoverfladen – ikke så lidt endda og sikke en ressource!
Kender du det, at en duft pludselig minder dig om en oplevelse? Det kan være besøget hos tandlægen, det kan være ferier hos bedsteforældrene eller nu her i foråret, at en blomsterduft, som minder dig om oplevelser fra barndommen, hvor du måske lavede “parfume” af blomsterne – dog med ringe holdbarhed!!
På lignenede måde kan lyde få tidligere oplevelser frem i vores bevidsthed – lyden af en ambulance, og man går i chok fordi man måske tidligere har været ude for et uheld eller været i et krigshærget område, lyden af solsortesangen en stille sommeraften, som bringer os tilbage til en tryg og rar aften i barndommen eller lyden af barnelatter, som minder os om glæde og ubekymrethed.
På samme måde lagres også de følelsesmæssige oplevelser, tanker og overbevisninger. Ved at arbejde ud fra “Der er en god hensigt bag enhver adfærd”, så kan det lade sig gøre at forløse gamle traumer, ændre overbevisninger og se mere nuanceret på en oplevet begivenhed.
I NLP arbejder vi netop også med at forløse, forsone, se muligheder og ikke mindst tilgive, hvilket tilsammen gør, at vi bliver i stand til at slippe en masse vrede, skuffelse og ked af det hed, idet man får mulighed for at tilgive både andre men også sig selv. Det handler ikke om at være tossegod, men ved at anskue en oplevelse udfra, at alle gjorde hvad de kunne på daværende tidspunkt, med den balast de havde, den viden de havde – husk vi har alle lov til at blive klogere! – og de ressourcer de havde, så kan man ligesom slutte fred/forsone sig med fortiden og vide, at der var en god hensigt. Det giver en enorm lettelse, frihed og lyst til igen at leve forlæns!
