Bamse og “Nydningen” – statsborger og medborger

Jeg tror, alle på én eller anden måde kender “Bamse og Kyllingen”. Om I selv har været børn sammen med dem eller har børn, der på et tidspunkt syntes de to og Ælling, Luna m.fl. bare var hele verdens omdrejningspunkt – ja, så tillader jeg mig at tro, at den børne-udsendelse har sat sine aftryk. Bamse, som repræsenterer det naive, det impulsive og det undrende, er på én og samme tid både meget opmærksom på retfærdigheden – fik Kylling én pandekage skulle Bamse også have én, eller helst to! – og samtidig er han super meget optaget af, at alle har det godt. Han har stor sympati og empati med andre. Han kan ikke bære, at andre ikke har det godt. Han sidder en stille aften og nyder “Nydningen”. Kylling kommer til og spørger om den må sætte sig ved siden af, hvorpå Bamse svarer: “Ja, sæt dig endelig der er nydning nok te`”. Da senere Luna også kommer og vil sidde ved siden af får hun samme svar, at der er nydning nok te`. Og måske netop nu endnu mere nydning.

At være en god statsborger hænger sammen med at overholde de love, rettigheder og pligter vores samfund dikterer og er bygget på. Så hvis man nu overholder ALT til punkt og prikke og ALDRIG træder ved siden af, så er man en god og retfærdig statsborger. Men er det nok for vores samfund – at overholde love, regler og være evigt retfærdige? Nej, der skal mere til og det, der skal til er netop “nydningen” – alt det ind imellem lovene, reglerne og det retfærdige. Alt det, hvor vi sammen deler glæder, oplevelser og minder. Netop i nydningen kan det være den stille sommeraften, hvor græsset dufter frisk af den nyfaldne regn, hvor solsorten synger og meddeler de andre solsorte, hvor dens territorium er, hvor hylden dufter og svalerne elegant flyver rundt og fanger insekter til deres unger. Det at have én eller flere at dele denne oplevelse med, gør den bare ekstra stærk. På samme måde gør det de tungere oplevelser lettere – det at kunne dele sorgen, frustrationen, vreden og bekymringerne gør det lettere at bære. At vide, man ikke er alene, men at vi er en del af noget, der er større end os selv er også med til at tage lidt af ansvaret fra skuldrene, at sorgerne kun er en del af livet og af et menneske.

Som god medborger byder vi dels ind med de ressourcer og evner vi hver især har og husker derudover også at være med til at give plads, rum, accept og anerkendelse til hinanden – stor som lille, gammel som ung, sort som hvid, rød som gul, ateist som troende – nydningen bliver så meget større.  Det er faktisk noget af det, der adskiller mennesket som art fra andre højerestående dyrearter – at vi kan alt der ligger udover den adfærd og de evner, der umiddelbart kan ses og måles.

Ovenstående er forfattet efter inspiration af en teolog.

Share:

You might also like …