Blyanter, værdier, fælles ledetråde og en god historie 😉
Der var engang en blyantsfabrikant, som personligt sikrede sig, at hver eneste blyant, der forlod fabrikken, var helt i orden. Hvis nogen, måske lidt undrende, spurgte til hans ihærdighed, grundighed og omhyggelighed, fortalte han med stolthed i stemmen, at hver eneste blyant har en stor og væsentlig opgave foran sig.
Hm, tja hvordan det? Alle blyanter? Lille blyant – stor opgave? Hvordan hænger det sammen?
Der er 5 ting, der er vigtige – fortalt til blyanten:
- For det første kan du gøre store ting i hånden på en anden.
- Det kan gøre ondt at blive formet, men det er for, at du skal blive endnu bedre.
- Du kan altid rette en fejl, hvis du vil vende dig om og se det.
- Det vigtigste er inde i dig.
- Fortsæt med at sætte dit aftryk, hold aldrig op.
Undrer du dig også over, hvad det var for en blyantsfabrikant? Beskæftigede han sig mon med andre ting? Giver disse 5 punkter dig følelsen af at mindes noget om det at være menneske? Jeg får helt klart nogle fælles ledetråde og refleksioner over blyantens opgaver og det netop i forhold til, hvordan vi som mennesker kan leve:
1. Så vi er så meget mere, når vi er en del af noget, der er større end os selv:
Hvem kender ikke udtrykket, at 1+1=3? Altså det at man sammen med en anden kan så meget mere og netop mere end to enkelte mennesker. Vi har brug for hinanden både til “hverdag og fest”. Vi skal feste, fejre, anerkende, respektere og have ormsorg for hinanden og på samme måde har vi, når livet viser sig fra sin barske side, brug for en skulder at græde ud ved, et par ører, der kan rumme sorgen eller frustrationen og mennesker, der bare er der for os.
2. En endnu bedre udgave af os selv:
Blyanten skal spidses for at bevare formen og stadig kunne skrive eller tegne. På samme måde bliver vi mennesker også brugt og slidt, har brug for at blive rettet ind, har brug for at turde ændre på gamle overbevisninger og uhensigtsmæssig adfærd, og dette kan gøre ondt og være hårdt, men ved at have modet til at gøre noget andet og i hvert fald reagere, når noget ikke fungerer, så har vi muligheden for at blive en bedre udgave.
3. Når vi kan tilgive både os selv og andre, idet vi ved, at der er en god hensigt bag enhver adfærd, bliver vi det gode eksempel:
Kender du også det udtryk, at det er af vores fejl, vi lærer mest? Ja, men pyha, at turde vende sig om og se på en handling eller produkt, man ikke er stolt af er ikke lige det letteste i livet, ikke noget vi ubetinget er stolte af. Men netop ved at “turde vende sig om” – ikke at man skal gå baglæns og gentage – blot iagttage, se det i fugleperspektiv og reflektere, ja så er der læring at hente til at gøre noget andet næste gang. Måske er det en undskydning, der skal gives, måske er det en skrue, der skal have en anden størrelse eller måske er det noget man skal bede om hjælp til (ad punkt 1!), eller tilgive – på den måde kommer vi videre.
4. Det indre er vores selvværd – det vigtigste – vores ledetråd:
Inde i blyanten er der grafit, det der gør, at dens virke kan ses. Det er kun en lille del af grafitten, der er synlig, men vi ved, at den findes indeni i hele blyantens længde, så hver gang den formes (ad punkt 2) fremkommer der lidt mere af dens indre. Hos os mennesker forholder det sig på samme måde. Alt det vi gør kan ses, høres eller på anden måde opfattes af andre – det er det ydre. Vores indre – det kan være vores tanker, drømme, fantasier, holdninger, værdier kan ikke ses umiddelbart, men det er det som sætter vores GPS, det som styrer os gennem vores liv, det som sætter vores mål og retter ind, når der er brug for det (ad punkt 3) og det der definerer vores menneskesyn.
5. En tysk filosof og psykolog Karl Groos har sagt: “Vi skal lege så længe vi lever. Det er, når vi holder op med at lege, at vi bliver gamle.”
Blyanten skal blive ved med at skrive/tegne – det er dog klart, at den har en ende, men så kommer der en ny og tager over. Vi mennesker skal også blive ved med at leve, lære, elske, reflektere, lege og ændre kurs, hvis dét er nødvendigt, indtil vores “blyant” ikke er længere.