Overskriften er måske lige en kende provokerende, men sammenligningen er altså god nok. Vi ser i denne tid et større og større fokus på børneopdragelse. Diverse eksperter skriver bøger, deltager i morgen tv og debatterer livligt på blog og facebook, men uanset hvor meget, hvor langt og hvor fint vi beskriver det at opdragelse, ér og bliver det en sag om forældrenes rygsæk, og hvad den indeholder. Hvad forældre “træner” deres børn til at tro, mene og kunne.
Vi bliver alle født med en “rygsæk” med de basale færdigheder, såsom at kunne trække vejret, kunne give lyd fra os og indtage føde. Derudover ligger der et helt bibliotek af viden, som vi kalder den universelle viden/intelligens, og som vi først hen ad vejen kommer i kontakt med som strejf af “Hvor vidste jeg egentlig det fra eller, hvor kom den løsning lige fra?”. Det nyfødte barn lærer hurtig, at når det græder kommer der mad, opmærksomhed eller nærvær. Alle disse erfaringer lægges så oven på de, der allerede er i rygsækken, og barnet vil nu have endnu mere at bygge sine antagelser på. Det fortsætter op i børnehavealderen hvor ordet NEJ bliver implementeret i høj grad. Der kommer oplevelser i rygsækken, der har lært os, at når jeg vil røre ved brændeovnen, siger mor nej og ser meget stram ud i ansigtet, Når vi går på vejen, skal jeg blive på fortovet, for ellers siger mor/far nej ikke på vejen, det er farligt, og forældrene ser også stram ud i hoved og siger NEJ, når jeg slår på min lillesøster. Det tager, ifølge undersøgelser, 21 til 28 dage at få en ny viden/vane implementeret, og i den tid skal der jo mange “NEJ´er” til, før reflektionen bliver, at det er smart at overtage den viden mor/far handler ud fra ( det er fuldstændig det samme, der sker med hunden, som får nej tilstrækkelig mange gange).
Skolebørn har nu opnået en hel del viden til deres rygsæk, de ved meget om, hvad der er rigtigt og forkert, og det giver dem en helt ustyrlig trang til at afprøve, om det nu også holder. Hvis jeg nu kører på cykel uden at holde ved styret, holder min mors udtalelse så om at man vælter? Er det sandt, at min lille søster bliver ked af det, hvis jeg driller ? Er det nu smart at komme hjem til den aftalte tid, og hvad sker der hvis jeg ikke gør? I denne fase er det vigtigt, at forældre holder fast ved deres opdragelse, holder fast ved, at det er sandt, det de har lært de små engang for år tilbage og, at forældrene holder ud… En kendt sundhedsplejeske har engang sagt “Når børnene bliver 14-15 år er opdragelsen slut, så er der kun tilbage at se, om det har virket, om vi som forældre har holdt fast, holdt ved og holdt ud” (igen, når hunden bliver ca. 4 år, kan vi læne os tilbage og nyde, at andre siger “Sikke en opdraget hund du har der og blive godt irriteret, når den alligevel skal prøve at grave i blomsterbedet” 🙂 )
Alle forældre vil deres børn det bedste og gør det de, i deres optik og med deres rygsæk, finder rigtigt. Derfor kan vi ikke sidde som tilskuere og mene, at de skal gøre dit og dat anderledes, for vi ved jo ikke, hvad hensigten og rygsækken bag er.
DER ER EN POSITIV HENSIGT BAG ENHVER ADFÆRD