I den vestlige verden, hvor både mor og far har arbejde udenfor hjemmet, er børn i andres varetægt mange timer om dagen. Hvor mange det egentlig er, er det nok de færreste, der tør regne på. Mor og far har arbejdsuger på 37 timer, men de kære børn bliver mange gange afleveret kl. 06 og hentet igen kl. 17, det giver en arbejdsdag på 10-11 timer. Hvor mange voksne vil gøre det hverdag i 10 år? Jeg er ganske klar over og opmærksom på, at det med job langt fra hjemmet bliver nødvendigt med længere arbejdsdage for børnene end deres forældre, at vores samfundsstruktur bygger på, at begge forældre er udenfor hjemmene i hverdagene og, at der er professionelle folk til at tage vare på børnene i dagtimerne.
Men hvilken indvirkning har det på børnene? Ja, for de flestes vedkommende er det bare den virkelighed, de lever i, men for nogen kan det være et stort savn af forældre, et næsten uoverkommeligt job at skulle afsted hverdag og en stor opgave at takle den støj og det at der til enhver tid er mennesker omkring dem. Sjældent har de 5 minutter alene, og de bliver aktiveret hele tiden. Heldigvis ser jeg en tendens til at børn gerne må ” blive væk” i børnehaver. Forstået på den måde, at det er ok at gå for sig selv og kun være sig selv i den leg, man nu har gang i. Det er ikke et udtryk for, at børnene er udenfor fællesskabet men et behov for lidt tid alene i en travl hverdag.
Mange er også modstander af, at børnene, når de kommer hjem, får tid på computeren, tv eller telefon, men det er jo det frirum, der kan skabes og, når man som forældre sætter regler, tid og grænser, er det vel egentlig okay? Før i tiden var dagens avis jo også det første de voksne skulle sidde lidt med, når de kom hjem fra en travl dag, netop for at koble af og generere ny energi til resten af dagen.