Hjernen overgår enhver supercomputer, og her sidder motivationen også!
Nuvel vi kan ikke leve uden hjerte, lunger, blod osv., men det hele fungerer via meddelelser fra hjernen. Vi kan være hjernedøde og stadig leve, men vi kan ikke være hjertedøde og stadig leve, eller kan vi? Nå, det vil jeg lade op til eksperterne på det område om at afgøre.
Jeg er inspireret af et foredrag, jeg fornyligt overværede, hvor professor i neurovidenskab Leif Østergård på en spændende, vidende og meget inspirerende facon løftede lidt af sløret dels for hjernens opbygning og dels for dens funktioner. Det var helt fantastisk at se et 3-dimensionelt billede i stor forstørrelse af alle de forbindelser (ledninger faktisk), som eksisterer i vores hjerner, hvor fantastisk en anordning den er, hvor usandsynligt meget der foregår, og hvor uudtømmeligt et organ det er med alle de muligheder for lagringer af vores viden. Der er 300.00 mia. forbindelser, så vores computere med 64GB osv., når ikke vores fantastiske hjerner til sokkeholderne! På samme vis scanner vores hjerner en situation lynhurtigt – det tager 0,1 sekund – og derudfra reagerer vi – det kræver supercomputere at kunne gøre det samme!! SÅ HURRA for vores hjerner.
Tilbage til motivationen! Udfra forsøg med mus, hvor man stimulerede det område i hjernen, hvor dopamin produceres, fandt man ud af, at dopamin simpelthen er stoffet, der styrer vores motivation. Musen blev end ikke fristet af mad, der var lagt frem, men fortsatte med selv at aktivere en knap, hvorved den kunne bevare en høj koncentration af signalstoffet dopamin, netop fordi det gav den en lykkerus, lystfølelse, glædesfølelse, velvære, lyksalighed – (altså indtil dens krop segnede af udmattelse!). Denne superdejlige tilstand at være i er særdeles attraktiv, og den kan være afhængighedsskabende, og det var faktisk det, der var sket med musen. Både mus og mennesker kan dø af overdreven brug/afhængighed, idet man glemmer de mest basale funktioner som f.eks. at få noget at spise! Leif Østergård kom også med forklaringen på, hvorfor sønnen på 6-7 år kan være næsten umulig at få til spisebordet, når han er optaget af et spændende computerspil………..den dreng har netop her i den situation samme mængde dopamin i kroppen som, når man er på toppen af et samleje, og er det spændende at blive afbrudt i?!! 😉
Motivationen sidder altså i hjernen og styres primært af dopamin. Vi kan ikke selv bestemme, at nu vil vi have mere af dette lykkestof, og da vi ikke er den mus, som selv kunne aktivere knappen til produktionen, er det vigtigt, at vi gør det, som får kroppen til at producere mere af stoffet dopamin. Det er dog lidt mere kompleks, end det lyder her, og der er en række andre faktorer, der også spiller ind – bl.a. kost, søvn, fysik, arvelighed m.v. Men nogle få enkle trin kan gøre en stor forskel og er uomgængeligt i et ethvert forsøg på at få og/eller bevare MOTIVATIONEN:
1. Sørg for en god og lang nattesøvn – hjernen producerer store mængder dopamin under søvn.
2. Nogle fødevarer hæmmer produktionen af dopamin, andre kan styrke produktionen.
3. Motion, lys og luft gerne ca. 1 time om dagen.