Hvad kan man købe for penge?
Hvem kender ikke den gamle børnesang: “Der bor en bager”, hvor 2. vers lyder:
“Og i hans vindue er sukkersager,
og heste, grise og peberkager;
Og har du penge, så kan du få,
men har du ingen, så må du gå”.
Jeg kan huske, når jeg som barn hørte eller sang denne sang, at jeg for mit indre øje så et barn stå med sin næse mast flad mod bagerens vindue, med øjne så store som tekopper, mundvandet løb og dog med en knugende fornemmelse i maven og følelsen af skuffelse, idet barnet ikke havde penge og altså måtte nøjes med at mættes med øjnene. Og det er jo ganske rigtig, at der skal penge til for at købe bagerbrød og rigtig rigtig meget andet, så penge er et must. Men mængden af dem for at opfylde hver enkelts behov er forskellig, og det faktum, vil jeg lade ligge for nu.
Derimod vil jeg skrive lidt om det, der på ingen måde kan købes, uanset penge eller ej, og der er faktisk en del, f. eks. : Venskab, kærlighed, fællesskab, ærlighed, fortrolighed, stilhed, nærvær, fordybelse, respekt, overblik, glæde og tid. Alt sammen vigtige elementer eller værdier i et menneskes liv, og for mange noget man udsætter, mens man har travlt med at tjene penge, så man en dag endelig kan få tid til at få rigtig stor og gavn glæde af de nævnte værdier. Jeg er dog ikke blind for, at der er dage eller tider, hvor man bare må udsætte behovene, men er det måske lidt for ofte eller for længe det sker? Hvornår er det, livet skal leves? Er det kun i weekenderne, ferierne eller når pensionsalderen nåes? Jeg kan i hvert fald huske en periode i mit liv, hvor jeg mandag morgen kun havde fredagen i kikkerten, og tiden dertil skulle bare overleves!! Jeg kan dog ikke huske, hvad eller hvem der fik mig på andre tanker, men TAK alligevel. Hvis man kun lever i weekender og ferier, lever man kun ca. 132 dage om året eller det, der svarer til godt 1/3 og efter 40 år på arbejdsmarkedet svarer det til, at man har levet 14,4 år!! Lidt tankevækkende, men så har man jo også ca. 20 år at leve fuldt ud i derefter – hvis altså der er nogen at dele livet med, og at ens krop stadig fungerer optimalt! Vi kan spare op til pensionen i kroner og ører, og vi kan gøre vores til, at vores helbred har de bedste betingelser, men vi kan ikke bestemme over vores helbred på samme måde som over vores økonomi. Så hvornår er det vi skal leve?
Jeg kan ofte høre mig selv sige, at det har jeg ikke tid til lige nu, og er absolut blevet bedre til at sortere/prioritere hvilke opgaver, der skal løses hvornår, og jeg kan sagtens blive bedre! For det er da sandt, vi har ikke altid til til at gøre alverdens ting på samme tid. Men vi skal turde prioritere, vælge noget til og dermed andet fra for dermed at opnå mere af den måde vi hver især gerne vil leve på. For hvad er det livet handler om? Hvad skal være sandt for at have et godt liv? Og hvem garanterer, vi når pensionsalderen? Der er meget fokus på tid og nærvær i medierne pt. både ift. ældrepleje, børn og arbejdsmiljø, som alle “tørster” efter mere tid, nærvær, tillid, varme og omsorg. Er vi måske blevet lidt for fokuseret på alt det, der kan måles og vejs – test, kroner og ører – og har glemt betydningen af at være de mennesker, vi måske i tidernes morgen startede med at være? Vi er et socialt væsen, som er dybt afhængige af hinanden, af fællesskabet, af at kunne hjælpe og modtage hjælp, af opmærksomhed og omsorg og JA, det er faktisk, det der er indbegerebet af næstekærlighed.
ÈN ting er sikkert vi kan IKKE købe mere tid. Der er 24 timer i døgnet for alle mennesker på denne jord, og det gælder så om, at få/tage TID(!) til at leve det liv, hvor vi hver især bliver den bedste udgave af os selv.
Tak fordi du tog dig TID til at læse dette indlæg og god tur til bageren, for bagerbrød kan være et middel til hyggetid sammen 😉