Hvad har Himlen, Helvede, spisepinde og fællesskab med hinanden at gøre?
En gammel fortælling handler netop om dette, og hvilken betydning medmenneskelighed, fællesskab og omsorg har for vores overlevelse.
Både i Himlen og i Helvede sad der 9 personer omkring et kæmpebord med alt det mad, de kunne ønske sig og mere til. Alle personerne havde samme størrelse, samme tøj på, samme alder osv., OG hver især havde de to 4 meter lange spisepinde. Der var “bare” én forskel……………………I Helvede sultede de alle. I Himlen var alle mætte, glade, en del af et fællesskab og kunne glæde sig over en dag mere. Hvordan kan det gå til….JO, en 4 meter lang spisepind er rigtig lang, prøv lige at måle det ud og forsøg så at få maden for enden af pindene til at nå munden! Ikke så let………enig? I Helvede sad de alle og havde kun fokus på sig selv, var koncentreret om at få sin egen mad indenbords. Klart de kom på slankekur, omend ufrivilligt! Uanset hvor meget de prøvede lykkedes det ikke for dem at få noget mad. Surt for dem specielt, når det var fuldstændig unødvendigt! I Himlen var de optaget af at made det menneske, der sad overfor dem! Se så er det jo egentligt ligegyldigt, hvor lange pinde de havde, hvis deres fokus var på et andet menneske. En forholdsvis lille forskel, men dog af enorm stor betydning for overlevelsen – nemlig det at have øje for andre end sig selv!
Der er også forsket i, hvor meget det betyder at blive rørt ved, taget sig af, føle sig set, hørt og forstået. Et, sikkert ikke ukendt, forsøg med aber har vist, at den abeunge, der ingen voksenabe havde at søge trøst hos eller i det hele taget blive draget omsorg for døde af ensomhed og mangel på anerkendelse. Hvorimod den abeunge, der havde sin mors trygge favn, og i det hele taget en voksen til at vejlede den, voksede op og blev et prægtigt eksemplar af racen. Forsøget er lidt simplificeret beskrevet, men hensigten er at gøre opmærksom på, hvor stor betydning en lille forskel kan gøre – nemlig det at være en den af noget andet.
Mennesker har helt basale fysiske behov – ilt, vand, søvn, mad- og kan komme langt, hvis de opfyldes. Og dog……mennesket har også et stort behov for at føle sig trygge og for at indgå i forskellige sociale relationer, for at blive udfordret, for at opleve kærlighed, for at høre til. I dag er der rigtig mange, der føler sig ensomme på trods af, at det aldrig har været lettere at komme i kontakt med hele verden – det er lidt selvmodsigende!! Men der er så mange tilbud på computer (spil, film, hjemmesider m.v.), apps på smartphones, I pad osv., at mange oplevet verden igennem en skærm. Dvs. verden bliver to-dimensionel!! Man bliver selvfølgelig også “fri” for at love noget, som man kan blive hængt op på senere, som man måske har glemt at indfri?! I tre- dimensionelle forhold, altså der hvor mennesker mødes, sådan rigtig af kød og blod, risikerer man at komme til at blive konfronteret direkte, at skulle kunne og turde afgive et løfte, at skulle leve op til et ansvar og måske derfor, oplever vi netop nu, at mange foretrækker livet bag skærmen? Men er ensomheden det værd? Er det ikke værd at turde love noget, at turde tage et ansvar på sig, at turde være en del af et fællesskab, at turde være én andre kan regne med, at turde tænke pligt – bare lidt? Det er klart, at når man tør noget, risikerer noget, stikker næsen frem – ja, så risikerer man også at blive modsagt eller kritiseret. Kan, tør eller vil vi ikke selv, så kan vi som det mindste i hvert fald respektere, de som tør.
Summa-sumarum: Det er vigtigt at være en del af et fællesskab, at have tilknytning, at vide, at vi betyder noget for andre, og at andre betyder noget for os, og at vi tør vise det. Vi skal også respektere, de som lever anderledes end os selv, og de som har en anden mening, for hvem har sandheden eller retten til den?
“E Bindstouw” byder ind til netop aftner, hvor fællesskabet er det centrale. Hvor det at være med, mere eller mindre aktivt, til at høre andres meninger om forskellige emner. Hvor vi kan risikere at gå derfra med “nye syn”. Tør du?
Første gang er mandag d. 29. aug. kl. 19.00-21.00 på Kisumvej 60, 7800 Skive. Pris: Kr.: 75,-