Nu nærmer sig jo en tid, hvor bl.a. de røde og grønne farver er dominerende, hvor kanel, ingefær, nelliker og allehånde spreder en liflig duft, hvor lysene glimter og spreder lys i vores snart korteste dage og hvor mangt et barnligt sind nærmest flyder over af spændt forventning – har du gættet, hvilken tid det er? Ja, ikk- JULETID.
JULETID
Juletiden er en tid som for mange af os er forbundet med faste traditioner, samvær, familie, lækkerier, overraskelser, lys, gaver, nisser, engle oma. Men juletiden kan også samtidig være en mørk, tung, trist og vemodig tid, for vi mindes dem, vi ikke har mere. Et minde, der måske er bundet af sorg og savn, hvis det ikke er “vokset” til at være en glæde over, at det menneske på et tidspunkt har været en del af vores liv, har beriget os og er blevet til en taknemmelighed over at have kendt det menneske. Juletiden kan også være tung og mørk, hvis vi ikke har nogen at dele den med, at vi ikke har haft valget til at være alene, men at vi er ensomme om vi vil det eller ej. Det kan også være et menneske, der af en eller anden grund har isoleret sig, og så kan det blive lidt af en udfordring at skulle være sammen med mange mennesker én gang om året. Så julen rummer to sider. Da jeg var barn forstod jeg overhovedet ikke den “model”, for da var alt jo bare nisser, kagebageri, julelys, hygge, julegaveproduktion, indpakning, hemmeligheder, familie osv., men i dag “ser” jeg begge sider. Jeg har også mistet, og mindes især her i julen, de som ikke er mere. Minderne er dog langt overvejende af den gode, varme, glædelige og kærlige kaliber. Hvad var det nu mor altid gjorde eller sagde, når der skulle laves en bestemt juleret eller bages de bestemte småkager, hvad var det nu onklen sagde, når julefreden sænkede sig, hvilken salme eller sang var det nu moster elskede eller, hvem var det nu, der ikke ville med rundt i hele huset, når der skulle synges “Nu er det jul igen”?
TVEÆGGET
Så julen rummer to sider, og på en måde er det også kendetegnende for hele vores samfund i resten af året. Vi hylder familielivet, når der tid til at være sammen i weekender og ferier og når der hygges ved mærkedage MEN ellers “isolerer” vi os!! Eller vi er nogen, der isolerer andre! Isolation kan jo være udmærket, hvis det er ledninger eller ift. kulde, men menneskelig isolation er ikke det sundeste, der findes. Vi sætter børn i institutioner, derefter skoler, så er der lige de erhvervsaktive år, hvis vi er fuldt funktionsdygtige, for de som ikke er 100% arbejdsduelige bliver også isoleret på specielle arbejdspladser. Når vi bliver gamle kommer vi på institution igen! Der er meget godt i alle disse institutioner – ingen tvivl om det – men prøv et øjeblik at anskue vores verden udefra. Vi adskiller grupper, isolerer så alle er sammen med nogen ligesom dem selv, og det er selvfølgelig med en positiv hensigt (al spekulation om økonomiske besparelser må tie!). Men det vi elsker så meget ved julen, familien og tid til hygge, samvær og nærvær er jo netop, at vi er sammen som dem vi er. Om moster Ruth har rollator, om onkel Per skal have hjælp til at lyne jakken, fordi en hjerneblødning har gjort ham delvis lammet eller barnet med allergi ikke tåler gluten ja alt det rummer vi og skal rumme.
JUL HELE ÅRET?!
Tænk om julen med dens dens rummelighed, nærvær, tålmodighed og hygge kunne sprede sig til resten af året. Vi har brug for hinanden, for gode rollemodeller, for tydelige voksne – hvordan skal børn ellers lære, hvordan de kan møde andre med respekt, ligeværd og rummelighed? Så måske skal vi turde være at afisolere vores samfund og dele af den viden, varme og rummelighed, der kun bliver større af at blive delt?
Glædelig advent.
