Julen er hjerternes og børnenes fest.

I denne travle juletid, synes jeg, det er vigtig lige at stoppe op og se sig selv i spejlet og finde ud af, hvorfor vi egentlig  stresser rundt, bager og køber gaver i et væk, og ikke mindst hvad får vi i sidste ende ud af det?

 

julesjov
Jule sjov

Traditonerne i hver enkel familie bliver luftet netop på denne årstid, og vi er nok mange, der mener at lige netop  den dato skal den nisse stå der, den kage bages eller de mennesker besøges, og det bliver en “kalenderjagt”, netop fordi december måned er så kort. I realiteten er der jo kun 23 dage at få alt det lavet, strøget og besøgt  på som vi normalt har 30-31 dage til. Vi har ligesom besluttet, at december holder pause fra den 24 og frem til det nye års begyndelse.  Men netop det, at december er kort er en stor befrielse for børnene som glæder sig helt ud over alle grænser til juleaften, da kan tiden kun gå for langsom. Inderst inde tror jeg, mange voksne glæder sig lige så meget som børnene og ønsker, at alt skal være klar, hyggeligt og afslappet. Vi glemmer måske lidt at nyde vejen hen til juleaften, fordi vi så gerne vil have den perfekte aften. Et råd kunne være: Slip det indre julebarn ud, klip og klister så meget du orker, spis alle de småkager du bager før jul og glæd dig over, at du har delt tiden med dine unger i ventetiden til jul og ikke mindst HYG dig, find lige de ting, der gør dig glad i forbindelse med julen. Prioiter netop det du og din familie synes er allermest vigtigt, sjovt og spændende ved julen og lad så ellers tv-reklamer, andres velmenende råd og forslag og “det burde vi også” ligge i den store kasse, der i alle de andre måneder bliver brugt til julepynt.

 

 

 

Julen og barnet
Det indre JULE barn
Share:

You might also like …