At stå på sidelinjen igennem den proces det er at have en mor, som uddanner sig indenfor NLP er fantastisk, spændende og nervepirrende. Det er mange ting. Men en ting er sikkert, verdenen bliver aldrig helt som den var.
Det, at opleve en person så tæt på, virkelig finde sig selv og sit kald igennem noget de brænder for å¨denne måde, er jo intet andet end enestående. Og det er det altoverskyggende i deres verden. De skal bruge prøvekaniner, skal lige fortælle, og så var der den der øvelse, og hypnose, fri af afhængighed, disney, you name it! Det er en rejse for alle tæt på. Og når man bliver grebet af NLPèn på det niveau min mor er, hvor man for alt i verden vil hjælpe, ved netop at bruge det man kan, så skal man også bare sige til hvis man har en`eller to i omgangskredsen der mangler hjælp eller effektiv terapi, for effektiv det`er hun. Man skal heller ikke holde sig tilbage, med personer som passer i målgruppen for deres næste spændende projekt, for de har altid lige plads til en` mere.
Tiden med NLP har også smittet, for der er så mange gode redskaber, at det bare er at gå i gang. F.eks. har jeg idag, en tatovering med et NLP citat, som er blevet et mantra for min model af verden, og som gør en stor forskel for mig, både privatperson og som professionel.
Men det har også betydet er farvel til det, at have en mor. Min mor og jeg har altid været meget tætte, men som hendes NLP karriere tager fart føler jeg, at jeg har mistet hende. Hun har så travlt med at analysere, og hjælpe, at hun tit fortaber sig i det og aldrig blot, anerkender min oplevelse af verden. Der er altid ti tusinde arbejdsområder, redskaber og andre måder hver situation kan ses på. Og ofte efterlades man med følelsen af at det ikke er ok til tider at føle sig presset, for ifht. NLP har man haft muligheder nok til at vælge anderledes. I starten når vi ringede sammen hvvde vi aftalt at jeg skulle give udtryk for om jeg ville snakke med min mor eller terapeuten. Min mor har tilsyneladende fået nyt nummer, som tiden er gået.
” Mor, I har så meget potentiale, og jer har stor respekt og beundring af jeres arbejde. Nogen gange savner jeg dig bare”