I en verden hvor vores præstationer,resultater og det vi kan, er mere vigtig end nogensinde, vil vi fortælle lidt om, hvordan mekanismen i sindet arbejder med dette pres.
For at blive sammenhængende, harmoniske og tilfredse mennesker skal vi fodre både selvtilliden og selvværdet, altså kan vi ikke nøjes med den ros og annerkendelse, mennesker omkring os giver for det vi kan og gør, vi skal også vide, hvilke værdier det vi gør, giver os. Altså skal de unge studerende, børnene i folkeskolen og alle andre, der skal til eksamener eller arbejder under stort pres vide, at de også er noget udenfor dette forum. At de, selvom eksamenen ikke gav et 12-tal, er de stadige elskelige mennesker, at selvom køreprøven glippede første gang, er de stadige tålmodige personer, at selvom den nationale test ikke gik, som de havde håbet, er de stadig gode kammerater i skolegården. Udebliver denne annerkendelse for det vi er, kan sindet tage skade. Ikke uopretteliget, hvis blot man får hjælp. Vi indretter os med en gevaldig selvtillid og bliver kun glade, når andre kan se, vi har udrettet noget, produceret noget nyt eller erhvervet et højt eksamensresultat. Dette resulterer i udbrændthed, utilfredshed og i yderste tilfælde stress. En klog mand sagde engagn”Mennesker lever ikke af brød alene” og han har jo så evig ret. Så HUSK at rose jeres børn for andet end det karakterbogen vidner om, fortæl gymnasieeleven, at det er dejligt hun/han har tid til at snakke og snak med kollegaen om, hvor godt det er han/hun er så tålmodig, når kunderne ringer og brokker sig og fortæl lille Peter, at han er en go`storebror. Alle vil vokse og stå mere sikkert på jorden, når også selvværdet bliver tilgodeset.