Ungkarle, gammeljomfruer og nutidens singler.
Historisk set var det at være ungkarl eller gammeljomfru ikke noget, nogen ønskede for deres værste fjende. Det var mennesker, der af en eller anden grund ikke havde fundet en ægtefælle, som var lidt anderledes, eller som andre anså for at være mindre intelligente end flertallet. Sådan er billedet heldigvis ikke mere. Singler er en stadig voksende gruppe i vores samfund, og i Danmark er der pt. registeret 1.6 million Singler, det højeste tal i 30 år.
Hvad får et flokdyr som mennesket til at vælge at leve alene?
Det er der jo nok mange grunde til, men uanset hvilken grund, så er det at forlige sig med situationen en stor mundfuld for mange. Mange sætter deres liv på standby og opholder sig ligesom i en pausesituation. Afventer, at der skal ske et mirakel og, at de vågner op næste uge og er lykkelige i et parforhold ( dette er sandelig også muligt i diverse tv shows, hvor folk bliver gift uden at kende hinanden, og kun på videnskabelig baggrund passer sammen). Men i de fleste tilfælde må der ske en aktiv indsats fra det menneske, der søger tosomhed, familie og en at dele sorger og glæder med. Hvordan kommer vi så ud over rampen og igang med at eftersøge verden for den perfekte partner til lige netop os? Ja, et godt sted at starte er at kikke lidt indad, se på om jeg nu er den bedste version af mig selv, er jeg afklaret med min evt. fortid, hvad har jeg at byde på i forhold til mine værdier og ønsker for indholdet i et forhold. Alle disse spørgsmål kan det være en fordel at få lidt hjælp til at få stillet og få orden i. Hvad enten man vælger en god ven/veninde eller en professionel samtalepartner, skal der lægges tid og energi i projektet, tid der er givet godt ud og energi, der bare forøges, jo længere man kommer i processen.
Som en veninde engang sagde til mig “Der er ingen krukke, der er så skæv, at der ikke findes et låg til den”, og hvis vi selv udstråler en tilpashed med os selv og arbejder på at blive den bedste tænkelige udgave af os selv, så vil andre med større sandsynlighed også opleve dette hos os.
Livet som Single har ingen alder. En ældre mand i mit nabolag (han er 85 år), som har mistet sin hustru for mange år siden, blev så kærester med en anden kvinde, og de levede lykkeligt i mange år. Skæbnen vil, at hun også bliver syg og dør fra ham. På det tidspunkt er han lige omkring 80 år, og det tager meget hårdt på ham. Jeg havde en fin samtale med ham, og jeg spurgte: “Hvad så, skal du nu være alene?” ” Det tror jeg altså ikke” svarede han. Jeg er ikke skabt til at være ensom, og jeg synes stadig, jeg har en masse at gi`af og en masse lyst til at dele min tid med. Han har nu i en alder af 85 igen fundet en at dele tiden, oplevelserne og livet med, det liv som for ham var ensomt uden en ledsager.
Om vi selv har valgt at være Singler, eller universet blot har tildelt os den position lige nu, skal vi på én eller anden måde komme overens med. Som Jacob Olrik sagde i et foredrag: “Singler er heldige mennesker, de er frie til at udforske noget nyt og har alle muligheder for at opleve lige det de ønsker. Men de blokerer ofte selv for dette ved at være ynkelige i en situation, hvor ynk aldrig avler medynk, men kun spænder ben for dem selv”.
PS har en fordragsrække i efteråret om netop det at være i livet som Single og at blive den bedste udgave af sig selv. Første caféaften er den. 22 august på Kisumvej 60. Der er tilmelding på info@psaps.dk Se mere om foredragene på hjemmesiden.