Om jeg forstår, hvorfor de unger skal så tidligt i seng!!!! Det udsagn kan jeg sagtens høre mig selv sige, når jeg har børnebørnene på besøg og mit bedstemorhjerte endnu ikke er fyldt med oplevelser sammen med de kære børn. Men med NLP i rygsækken giver det jo god mening at komme i seng i ordentlig tid og få en god søvn.
Når børn, og for den sags skyld også voksne, ikke får tilstrækkelig med “god” søvn stresser vi hjernen. Det er i løbet af søvnen, vi får bearbejdet de informationer, der igennem de vågne timer har samlet sig på “forkontoret“ og på den måde får vi lagt oplevelser, der er set, hørt og følt på de rigtige pladser i underbevisthedens store arkiv.
For en gennemsnitsperson ser nattens søvn sådan ud:
- Indsovnings fasen er meget varierende fra person til person
- 60-90 minutters dyb søvn
- 10-20 minutters REM søvn
- 60-90 minutters dyb søvn
- 10-20 minutters REM søvn
REM (Rapid eye movment) er den søvn, hvor man kan have den oplevelse, hvis man kikker på en person, der sover, at øjnene ligesom bevæger sig under øjenlågene. I det tidsrum arbejder hjernen på højtryk med at lægge de oplevelser, der er lagret i løbet af dagen på de rigtige “hylder” på arkivet i underbevistheden. Hvis man enten bliver vækket eller ikke har perioder nok med REM søvn, vil alle informationerne ikke nå på plads i arkivet, og over tid vil det resultere i at forkontoret bliver overfyldt og bryder ned.
Så forældre, gør jeres børn og unge den tjeneste at tage ansvaret for, at det bliver muligt for dem at lagre oplevelser. Snak med de unge mennesker om telefoner, tv og ipad ved sovetid og overvej også selv, hvilke ting du udsætter din søvn for.
Passende søvn fremmer indlæring, giver plads til nye input og afværger et overophedet forkontor.