Der står lige nu en hel lang sommerferie, fyldt med masser af tid, på spring til de fleste. Hvad den skal anvendes til er jo meget forskellig fra familie til familie, men uanset, hvad der ellers er planlagt får mange en masse tid til at snakke med hinanden, tid som i hverdagen bliver brugt til alt mulig andet, madpakker, skolesamtaler og fitnesscentre. Nu står de voksne måske i den situation, at ungerne er på ferie hos bedste, fitnesscentret er for varmt, og de har lovet hinanden at tage på ferie sammen. Det går måske også meget godt i de første timer/dage, men risikoen for, at samtaleemnerne tynder ud, er stor. Så må vi hellere finde på noget at lave Ja det er én mulighed, og en anden kunne være at sætte sig ned eller gå en lang tur og bare snakke sammen. Få vendt de spørgsmål, der altid vil rumstere i menneskers hoveder, få kikket lidt under overfladen af det her fællesskab/ægteskab, som måske til daglig bare kører i faste rutiner og “Sådan plejer vi at gøre”, få sat ord på om vi er på vej den samme vej , udnytte at der er ren voksentid i mere end 2 timer en sen aften. Dette scenarie kan være angstprovokerende for mange og med god grund.
Vi lever i et samfund, hvor alt går vanvittigt hurtigt. Så hurtig, at vi sjældent når at mærke efter, om vores værdier egentlig bliver indfriet, og det at tage et par dage ud af kalenderen for at hellige sig et grundigt eftersyn af sig selv og fællesskabet er næsten glemt eller i hvert fald meget nedprioriteret. Derfor ser vi, at skilsmisseprocenten stiger lige efter sommerferien. Disse mennesker har haft tid, tid til at se hinanden, tid til at mærke efter og tid til at opdage, at de er gledet fra hinanden og ikke længere vil den sammen vej i livet.
Nu kommer det store spørgsmål: Skal der arbejdes for at få tingene på ret køl igen, eller skal der arbejdes på at få afsluttet på en god måde? Uanset hvad man vælger er det en god ide at konsultere fagfolk, at få en professionel samtalepartner og mægler på banen, der helt uvildig og med nye øjne kan hjælpe og guide i en svær periode. Få sat fokus på de gode ressourcer hos alle parter og få sat mere system i rodet.
Man spiser nu bedst en elefant i små bidder, og det er helt sikkert at “Hvis det er muligt i verden, er det muligt for dig“