Hvad er ubetinget kærlighed egentlig? Hvem får den? Hvem giver den? Hvor findes den? Findes den?! De samme spørgsmål kan stilles om tilgivelse.
Ja, spørgsmålene kan være mange og ligeså kan svarene. For mig gik det først op for mig, sådan rigtig dybt inde, da jeg mistede min mor, hvad ubetinget kærlighed og tilgivelse er. Min mor var syg og havde kæmpet bravt flere år, men opgav til sidst. Selvom jeg var voksen, gift, havde børn og i det hele taget etableret i mit voksenliv og dermed at betegne som i stand til “at stå på egne ben”, så ramte sorgen mig med en meget større kraft, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Min mor blev ikke meget gammel, men på baggrund af de sygdomme hun var ramt af, nåede hun en “pæn” alder, og der var intet tragisk over den måde, hun kom herfra på. Jeg tror ikke, mange kan forudsige, hvordan det vil opleves, og hvordan det føles at miste én, der står en nær. Man kan have anelser, oplevet det i forskellige andre relationer, talt om det, oplevet at miste én eller flere familiemedlemmer, venner, bekendte osv., men netop det at miste sin mor…….for mig har det været noget helt helt andet, og det gik pludselig en dag op for mig, hvori forskellen bestod: Jeg havde misten den person, som altid var rede til at elske og tilgive mig ubetinget. Mit faste og sikre fundament forsvandt fra den ene dag til den anden, og det gik op for mig, at uanset alder, tror jeg aldrig, man bliver klar til at miste sin mor, selvom det er den mest naturlige rækkefølge. Min mor var noget ældre, da hun mistede sin mor, end jeg var, da min mor døde. Jeg tænkte dengang, at min mor ikke kunne være ramt af den helt store sorg, da min mormor nåede en høj alder. Det gode ved at blive ældre er dog, at man har lov til at blive klogere, så jeg har ofte tænkt på, hvordan min mor oplevede tabet af sin mor, at man aldrig bliver gammel nok til at kunne undvære sin mor, netop fordi hun er én af de eneste eller netop den eneste, der har været det sikre menneske, der havde overskud til “Ubetinget kærlighed og tilgivelse”.
Der kan være andre mennesker man har samme tætte og ubetingende relation til, men oftest er det desværre sådan at mange venskaber, familierelationer, bekendtskaber, naboskaber, arbejdsfælleskaber osv. er betinget. Betinget af et sæt fælles regler, betinget af sagte eller usagte forventninger, betinget af gengæld (også i ordets positive betydning) eller betinget af kultur, historie, religion……mm. Fælles for alle disse betingede fællesskaber er, at man ryger ud af dem på et aller andet tidspunkt, hvis den eller de, som har sat rammerne, ikke længere synes, man opfylder kravene/betingelserne. Det kan måske være rimeligt nok, omvendt er det ikke altid, man aner, hvad man har gjort eller ikke gjort. Man er kun elsket så længe man opfylder et sæt regler og for nogle oplever de aldrig tilgivelse.