Nye briller, større og bedre udsyn, rummelighed og mennesker med anden etnisk herkomst.
Hvordan hænger det lige sammen? Jo, vi er som bekendt født med to øjne, og de fleste af os er så heldige, at vi også kan se med dem. Nogle kan se med begge øjne, andre med det ene og atter andre med et halvt øje og alle varianter derimellem. Skulle vores øjne komme til at fejle noget, blive beskadiget eller vi på anden måde oplever nedsat syn, er der meget hjælp at hente og heldigvis for det. Hvad vi hver især ser, hvilken farve-nuance, hvor klart vi ser, om vi kan se i mørke, på lang afstand osv. – ja, det kan vi kun tale om og tro og mene, at vi forstår hinanden, men vi ved jo reelt ikke, hvad den anden nøjagtigt ser. Om den røde farve er lige så klar og varm, som jeg selv oplever det, om to farver klæder hinanden, om hvor tåget det er osv., vi kan kun gisne om det, de andre ser.
Det at kunne “SE” handler også om så meget mere, og hvem kender ikke udtrykket: “Prøv at se det fra min side!” Netop her er der oftest ikke tale om den fysiske handling eller sansning, som det er at se med sine øjne, men derimod at kunne forstå en anden, at kunne sætte sig i den andens sted med alle de forudsætninger, den historie, de oplevelser og traumer, den kulturbaggrund osv. det menneske måtte have – altså et meget større og mere helhedspræget perspektiv eller – ja – UDSYN. DET kræver, at vi tør skifte vores “briller” ud, lade os udfordre, lade os se det hele fra den andens side. Man risikerer ikke at miste sit eget syn, for man kan jo holde fat i det! Men måske risikerer man, at synet bliver større, videre, mere farverigt, bliver tilsat noget – en nuance – man ikke var opmærksom på tidligere. På den måde kan man få større udsyn og dermed blive beriget, uden at det koster en krone! Det eneste det kræver, er modet til at turde lade sig udfordre og dermed risikere at erhverve sig en større rummelighed, forståelse og accept af andre mennesker.
Hvem kan sige det mere rammende end Nelson Mandela: “Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til mennesket end dens modsætning. Selv i de mørkeste tider i fængslet, da mine kammerater og jeg blev trængt til det yderste, kunne jeg se et glimt af menneskelighed i en af fængselsbetjentene, måske kun et sekund, men det var nok til at give mig sikkerhed og holde mig gående. Menneskets godhed er en flamme, der kan skjules, men aldrig slukkes”.
Mandag aften d. 24. oktober er der mulighed for at deltage i “E Bindstouw”. Denne aften er emnet: “Er indvandrere også en slags mennesker? Hvad ved vi og hvad tror vi?” Se mere på vores hjememside: www.psaps.dk